Uddannelsens opbygning



1. år: Teologisk intro, Bibelkundskab (GT), Græsk, Latin, Kirkehistorie

2. år: Bibelkundskab (NT), Filosofihistorie, Græsk, Hebraisk, Praktisk teologi, Teologihistorie, NT-eksegese, Etik & Religionsfilosofi

3. år: GT-eksegese, NT-eksegese, Praktisk teologi, Etik & Religionsfilosofi, Samtidig religion, Dogmatik

4. år: Dogmatik, Bibelsk teologi, Praktisk teologi, Romerbrevet, Valgfag, Bachelorprojekt

 

Uddannelsens form



Undervisningen er først og fremmest klasseundervisning, 10-14 timer om ugen. Små holdstørrelser (20 studerende optaget i 2007) giver rig mulighed for dialog i undervisningen. Desuden indgår der såvel obligatorisk som frivillig praktik på uddannelsen.

Læs mere om praktik her.

 

Eksamensformen varierer ml. skriftlige og mundtlige eksaminer samt skriftlige hjemmeopgaver. Dato og eksamensform for eksamen i det enkelte fag annonceres ved semesterets start.

 

Uddannelsens indhold



Teologisk intro:

Med introduktionsfaget får du allerede i uddannelsens første semester et samlende overblik over hele det teologiske fagområde.

 

Sprogfag:

 

I et akademisk teologisk studium læser vi bibelteksterne og hovedteksterne fra reformationen på grundsprogene. Derfor skal du på studiet lære at læse de to sprogfag Græsk og Hebraisk.

Også Latin vil indgå i begrænset omfang med det formål at give en fornemmelse af det sprog, som mange teologiske tekster er skrevet på.

 

GT: Det gamle testamente

 

GT-fagene sætter fokus på, hvad Det Gamle Testamente siger om Gud og mennesket, om Israel og dets særlige betydning og om livet med Gud.

Bibelkundskab (GT): Dette indledende kursus fokuserer på den gammeltestamentlige litteratur, Israels historie og religion.

GT-eksegese (tekstudlægning): Vi læser udvalgte dele af 1. Mosebog, Salmernes Bog og profeterne på hebraisk

 

NT: Det nye testamente

I NT-fagene ser vi på vidnesbyrdet om Jesus, den tidlige kristne mission og den ældste kristne teologi.

Bibelkundskab (NT): I dette indledende kursus gennemgår vi dels den nytestamentlige tids historie og dels struktur, formål og temaer i hver af Det Ny Testamentes bøger.

NT eksegese (tekstudlægning): Vi læser Matthæus- og Johannesevangeliet på græsk samt et udvalg av brevlitteraturen.

Bibelsk teologi: Vi søger at finde den teologiske helhed bag de mange udsagn om Gud i både GT og NT.

 

De historiske fag:

Kirke- og missionshistorie: Vi retter opmærksomheden mod kristendommens udbredelse og historie fra den ældste tid og til i dag. Du får et indblik i, hvordan Bibelen er blevet forstået og anvendt i kirkens historie. Den lutherske reformation og den danske kirkes historie har en særlig vægt i faget. Derudover giver faget et spændende udblik til kirkens vækst i den 3. verden.

2. Teologihistorie: I faget får du indblik over højdepunkter i udviklingen af den kristne tro og teologi, både i oldkirken og i nyere tid.

 

 De systematiske fag:

De systematiske fag reflekterer over den kristne tro i mødet med verden af i dag.

Filosofihistorie: Vi gennemgår tænkningens historie op til vor tid.

Etik & Religionsfilosofi: Vi beskæftiger os med den etiske side af den kristne tro. Hvad er forpligtende? Hvilke overvejelser giver den kristne tro i mødet med nutidens etiske udfordinger? I Religionsfilosofi tager vi de udfordringer op, som moderne religionsfilosofi stiller den kristne tro overfor.

Dogmatik: Vi studerer den kristne tro i sammenhæng, hvor vi særlig fokuserer på dens knudepunkter og bærende elementer. I den forbindelse arbejder vi også med de lutherske bekendelsesskrifter i en løbende dialog med nutidige trosopfattelser, såvel kristne som ikke-kristne.

 

Praktisk teologi

Samtidig religion: Du får en kort indføring i moderne danskeres tanker om kristendom og religion.

Praktisk teologi: I dette fag fokuserer vi på den praktiske side ved den kristne tro – i gudstjeneste og sjælesorg. Hovedvægten ligger på prædiken og sjælesorg, men emner som lederskab og kirkelig undervisning indgår også. I tilknytning til faget er der obligatorisk praktik i en kirkelig eller diakonal sammenhæng.

 

Valgfag og Bachelorprojekt

På studiets sidste semester vælger du to af fire udbudte fag. Du går til valgfagseksamen i det ene og skriver bachelorprojekt i det andet.

 

 


Print