|
Vores vision er at uddanne engagerede præster, der både kender evangeliet, og som formår at formidle det ind i nutiden. Mottoet for vores bacheloruddannelse er ”teologi for kirkens skyld”.
Det betyder ikke, at alle teologistuderende skal være præster. Der er også brug for dygtige teologer i andre ansættelser, der omfatter forkyndelse, undervisning, mission og sjælesorg.
I 2010 er omkring 300 kandidater udgået fra Menighedsfakultetet. Cirka halvdelen arbejder som præster, langt de fleste som sognepræster, men de senere år er flere kandidater blevet ansat som valg- eller frimenighedspræster. Mange er ansatte i kirkelige organisationer som fx. Indre Mission eller Kristeligt Forbund for Studerende (KFS). Andre er beskæftiget med undervisning eller forskning eller er udsendt som missionærer eller arbejder som sognemedhjælpere.
Den daglige undervisning er primært rettet mod de teologistuderende. Men enhver interesseret er meget velkommen til at deltage.
Hvert semester er der særlige foredrag eller mindre undervisningsforløb, der også er rettet mod lægfolk.
Se læseplan
Menighedsfakultetet følger den kirkelige situation og udgiver efter behov vejledende småskrifter for menigheder, samlinger af foredrag og også egentlig litteratur.
Gå til Menighedsfakultetets forlag Kolon.
Vores Bacheloruddannelse rummer både obligatorisk og frivillig praktik. Dette giver menigheder og kristelige organisationer mulighed for at få en ekstra hjælp i afgrænsede perioder. Hvis du har et projekt i din menighed, som du ønsker skal have hjælp fra en BA-studerenede, er du velkommen til at rette en henvendelse til mf(at)teologi.dk
De fleste ekstraordinære foredrag optages. Disse lydfiler kan aflyttes direkte fra hjemmesiden. Se en oversigt over de seneste lydfiler.
|